Nyheder om SmartSurvey™
Maj 2024
SmartSurvey™ er en lille teknologisk revolution, hvor simpel video fra en mobiltelefon bliver omsat til en kompleks 3D-punktsky. Vi opdaterer dig på den seneste udvikling, så du får den bedste oplevelse med SmartSurvey™.
AI-klassifikation af punktskydata med SmartSurvey™ og PointView®
Igennem de seneste år har vi trænet, testet og udviklet en række algoritmer med brug af deep learning og machine learning til objekt- og billedgenkendelse af punktskydata indsamlet med SmartSurvey™.
De intelligente algoritmer kan med stor sikkerhed og høj præcision klassificere klasser som Støj, Terræn, Gravekasse og Ledning i PointView®. Funktionen gør digitalisering direkte i punktskyen nemmere og hurtigere, da du med få klik kan slukke for irrelevante data og fokusere på visningen af ledningsdata.
Med den seneste release af SmartSurvey™ tilbyder vi funktionen ‘Klassifikation’ som en ny service, du kan tilkøbe til dit abonnement.
Direkte registrering i SmartSurvey™-data med egen kodetabel
Med den nyeste opdatering af SmartSurvey™ kan du lave registrering direkte i punktskyen med din egen kodetabel. Digitaliseringen af data i punktskyen fungerer på samme måde, som du foretager opmåling i marken med en GPS-antenne. Når du har færdiggjort digitaliseringen i punktskyen, kan dine data udtrækkes som en CSV-fil, ligesom du trækker data ud af en GPS-controller. Herefter kan du nemt og hurtigt indlæse dine data direkte i GIS eller videresende CSV-filen til din ledningsdatabehandler.
Indlæs Danvand XML-data direkte i PointView®
Vores webviewer PointView® kan nu indlæse og udstille Danvand XML-data. Det er første gang, der er blevet etableret en stabil og gennemtestet metode, til at se sine ledningsdata direkte i punktskyen med både typer, koter, materialer og dimensioner. Når du sammenstiller punktskyen, Danvand XML-data og billeder med høj detalje, får du et unikt overblik over dine ledningsdata direkte i PointView®.