Nyheder om SmartSurvey™
Marts 2025
SmartSurvey™ er en lille teknologisk revolution, hvor simpel video fra en mobiltelefon bliver omsat til en kompleks 3D-punktsky. Vi opdaterer på den seneste udvikling, så du får den bedste oplevelse med SmartSurvey™.

Nyt design sætter fokus på brugervenligheden
Både PointView® og SmartSurvey™ har gennemgået en tilbundsgående revision. SmartSurvey™-appen bliver erstattet af en ny, mere brugervenlig app, mens PointView®-platformen har fået en stor overhaling rent visuelt og funktionelt.
Det har været en prioriteret at forbedre sikkerheden og at gøre platformen mere robust. Samtidig har vi længe ønsket at bringe PointView® tættere på vores andre services. Derfor er brugergrænsefladen og kortinterfacet blevet opdateret, så platformen er blevet mere brugervenlig og tidssvarende.
Vi forventer en release af PointView® i starten af april 2025.

Nyt design
Den nye opdatering af SmartSurvey™ og PointView® byder på øget brugervenlighed og et mere tidssvarende interface.

Nyt design
Den nye opdatering af SmartSurvey™ og PointView® byder på øget brugervenlighed og et mere tidssvarende interface.
Udstilling af ortomosaikker
For at skabe en sømløs brugeroplevelse med komplet overblik over ledningsdatabasen, har vi i lang tid kunne tilbyde en direkte integration med vores kunders GIS-platform til udstilling af data indsamlet med SmartSurvey™.
Vi har nu udvidet vores service til at omfatte de ortomosaikker, som bliver beregnet i forbindelse med punktskysproduktionen, for at gøre det nemmere at administrere og sammenstille dine data.
Med udstillingen af ortomosaikker kan du se den åbne ledningsgrav sammen med din ledningsdatabase. Det skaber klarhed, så du hurtigt kan få overblik over anlægshuller og andre interesseområder, direkte i din kortvisning.
Digitalt overblik
Via fotogrammetri skaber ortomosaikker et detaljeret overblik over anlægshullet oppefra.


Digitalt overblik
Via fotogrammetri skaber ortomosaikker et detaljeret overblik over anlægshullet oppefra.
København: HOFOR har valgt SmartSurvey™
Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Danmarks største lokale forsyner, har valgt at dokumentere deres anlægshuller med SmartSurvey™.
Til formålet vil HOFOR kombinere vores innovative SmartSurvey™-teknologi med TruePoint™ for at sikre den nødvendige præcision i marken og på kontoret. Samarbejdet startede op i februar, hvor vi begyndte at oplære en række nøglemedarbejdere i indsamlingen af 3D-dokumentation, så løsningen for alvor kan blive sat i produktion.
Vi ser frem til at understøtte HOFOR med nøjagtig dokumentation, så de fortsat kan levere høj forsyningssikkerhed og kvalitet til hovedstadsområdets over 1 million mennesker.
Zürich: Dokumentation med PointView®
I forbindelse med fjernvarmeudrulningen i den schweiziske storby Zürich har vi indledt et samarbejde med det etablerede energiselskab Energie 360° AG, der er specialiseret i bæredygtige energiløsninger.
Grundet omgivelsernes arkitektoniske og terrænmæssige udfordringer har Energie 360° AG valgt at dokumentere fjernvarmeudrulningen med dronebilleder, der efterfølgende bliver udstillet i PointView®, for nemt og hurtigt at kunne sikre et komplet overblik, så planlægningen og udførslen bliver lettere at håndtere.
Ved at integrere deres dronedata i PointView® får Energie 360° AG det nødvendige digitale overblik over byggepladsen, som projektet kræver, mens dokumentation og kortopdatering er sikret til fremtidig brug.
Tokyo: Samarbejde om 3D-dokumentation
Hvordan gennemfører man en 3D-revolution, når man er ansvarlig for opmåling og servicering af 60.000 km gasledninger i Tokyo? Kyoshin Giken rejste til Danmark og fik en introduktion til, hvordan SmartSurvey™ og PointView® kan netop det: revolutionere opmåling i form af en komplet 3D-model af underjordisk forsyningsinfrastruktur.
Kyoshin Giken er specialiseret i opmåling for forsyningsselskaber og servicerer blandt andet Tokyo Gas, der har et imponerende netværk på 60.000 km gasledninger – svarende til den samlede længde af afløbsledninger i hele Danmark.
Under besøget var vi blandt andet forbi en af vores eksisterende danske kunder, der delte deres erfaringer med SmartSurvey™ og forklarede, hvorfor de valgte at implementere løsningen. Virksomheden tog hjem til Japan med en omfattende viden om SmartSurvey™ og en aftale om at påbegynde arbejdet med 3D-dokumentation af ledninger i undergrunden, så de kan opleve de store fordele ved teknologien.
Arrangementer
Kursus: Sådan gør du, data fra LER
Som noget nyt er vi begyndt at udbyde kurser med nogle af landets førende specialister.
Dette kursus har til formål at give en forståelse for håndteringen af data fra LER 2.0. Deltagerne vil lære at anvende data fra systemet effektivt for at sikre optimal håndtering af den ledningspakke, som LER danner med henblik på at minimere risici for graveskader. Til kurset vil du få følgende indsigter med dig:
• Konkrete værktøjer til at forstå forskellige muligheder for håndtering af data fra LER 2.0
• Konkret GIS-viden, du kan tage med hjem til egen virksomhed
• Viden om lettere håndtering af graveforespørgsler i din organisation
• Gennemgang af en række forskellige brugsscenarier og anvisning af konkrete redskaber til de forskellige scenarier
Tilmelding via følgende link: https://www.le34.dk/da/webinar-saadan-goer-du-data-fra-ler/
Brugergruppemøde
Den 01. april afholdes der brugergruppemøde hos Severin i Middelfart fra kl. 10.00 - 14.30.
Brugergruppen er for alle brugere af SmartSurvey™ og PointView®, der ønsker dybere indsigt i løsningerne, og som ønsker at tage del i den videre udvikling.
Programmet er foreløbigt og ser ud som følger:
09.30 – 10.00
• Ankomst, kaffe & croissant, networking
10.00 – 12.00
• 3D-dokumentation i Danmark, status og forventninger
• SmartSurvey og PointView nyheder og planer
• Brugerpanel (interview/samtale)
12.00 – 12.45
• Frokost og networking
12.45 – 14.30
• 3D-dokumentation: use cases, tips og anvendelsesområder
• Reduktion af graveskader ved brug af 3D-dokumentation, AI mv.
• Introduktion til HeyPipe™
• Organisering af brugergruppen fremadrettet
Deltagelse i brugergruppen er gratis og vil blive gentaget senere på året.
Få mere at vide
